Jeg har arbejdet med coaching i over 20 år.
Se videoCoachens baggrund
Min coaching er funderet i en lang, solid indsigt og interesse for menneskelig udvikling, moderne forretningsforståelse og samfundsanalyse. I over 20 år har jeg haft fornøjelsen af at arbejde med seriøse og profesionelle ledere, hvis lederskab har bidraget til samfundets vækst og udvikling.
Jeg har personligt coachet over 800 topledere fra det private erhvervsliv, den offentlige sektor og EU. Mine kunder er også politikere og ministre på tværs af politiske skel, talentfulde og ambitiøse unge iværksættere og visionære og modige kunstnere. Ved at arbejde med så mange forskellige ledere på tværs af sektorer har jeg opnået en meget værdifuld bredde og kreativitet i coachens værkstøjskasse.
Vejen til at coache ledere begyndte for mig for over 30 år siden på bachelorstudiet i Økonomi og Business på Copenhagen Business School. Min nysgerrighed overfor at forstå menneskelig adfærd og organisatorisk dynamik fik mig til at tage en Master-uddannelse i Social- og kulturantropologi med speciale i menneskelig og organisatorisk forandring på CIIS i San Francisco. Min grundlæggende coaching-træning og -certificering foregik på en af verdens ældste og mest anerkendte coaching-skoler, CTI. Gennem mit samarbejde med LinKS har jeg deltaget i toplederprogrammer på Wharton Business School i Philadelphia, USA, siden 2005, og jeg deltager løbende i uddannelsesforløb, som sikrer, at jeg er velorienteret og vidensmæssigt på forkant. Jeg har studeret, arbejdet og boet i udlandet i mange år i USA, Canada og New Zealand.
Curriculum vitae
Certificeret Professionel Coactive Coach (CTI)
Organization and Relational Systems Coaching training (ORSC)
Uddannelse
2005 – 2016 LinKS toplederprogrammer på The Wharton School, University of Pennsylvania, USA
1996 M.A. Social and Cultural Anthropology, California Institute of Integral Studies (CIIS), San Francisco.
1986 B.Sc. Business Administration, Copenhagen Business School
Professionel karriere
2005 – Manager, LinKS Executive Coaching
Ansvarlig for coaching af LinKS top executive network
2002 – Stifter af Schiøtz Executive Coaching
1998 – 2002 Senior Management Konsulent, Strandgaard Consulting
Ansvarlig for træning og udvikling af internationale virksomheder indenfor lederskab, strategi, kommunikation, teamwork og coaching
Sprog: Flydende dansk og engelsk